Der hvor regnbuen ender

Tag dine forældre med og oplev genbrugspladsen på en lidt anderledes måde, når kunstneren og affaldseksperten tager dig med rundt om plast, forbrugsadfærd og affaldssortering der slutter ved værket “Der hvor regnbuen ender” på Randers Genbrugsplads. Her vil Anni fortælle om sin praksis og især arbejdet med at fremstille regnbuen, godt suppleret af Helles viden og fakta omkring affaldshåndteringen i Randers Kommune.

Arrangementet er et samarbejde mellem Affald & Genbrug og Randers Kunstmuseum, der sammen med kunstner Anni Holm dyrker krydsfeltet mellem genbrug og fantasi. For det er jo sådan, at affald er det, der er tilbage, når fantasien slipper op.

Alder: Fra 6 år med forældre.

Tid: Tirsdag d. 15.10. kl. 10.00-11.00.

Sted: Skolestuen, Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ.

Tilmelding: Tilmelding via https://www.randers.dk/borger/bolig/affald-og-genbrug/affaldsskolen/tilmelding-til-der-hvor-regnbuen-ender 

Andet: Arrangementet foregår udendørs. Husk påklædning efter vejret. Vi mødes ved Skolestuen på Randers Affaldsterminal og går derfra op til genbrugspladsen. Maks. 25 deltagere, først til mølle.

Arrangør: Randers Kunstmuseum og Affald & Genbrug, Randers Kommune.