Den festlige åbning finder sted i Værkets Foyer kl. 13.00, hvor der traditionen tro bydes på superunderholdning i børnehøjde.
Medlem af Sundheds-, Idræts- & Kulturudvalget Stine Falk Ejby åbner den 27. BørneKultur Uge. Hendes tale tolkes så alle kan forstå, hvad der bliver sagt.
Når åbningstalen er slut, så er der underholdning med Teaterskolen Kastali’a, hvor nogle af deres yngste elever viser et lille teaterstykke, som de selv har lavet og de slutter det hele af med at invitere alle ud på gulvet for at være med i en af deres yndlingsteaterlege.
Efter at have leget sammen kan I glæde jer til en farverig koncert med Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fra bandet HipSomHap, der har en klar mission: De er kommet for at gøre børnemusik cool med deres kvalitets-hiphop, der er spækket med seje rim, syge beats og fuld af emner, der taler lige ind i børnenes verden.
Sidst men ikke mindst siger vi TAK til Mads Emil Hessellund Elsnab, der har tegnet årets plakat med temaet ”FANTASI”.”
Alder: Alle
Tid: Lørdag d. 12.10. kl. 13.00.
Sted: Værket,
Sven Dalsgaards Plads 1, Foyerscenen,
8900 Randers C.
Tilmelding: Ingen.
Andet: Det er totalt GRATIS, så kom og vær med til at starte
BørneKultur Ugen 2024.
Arrangør: BørneKultur Ugen og Værket.