Tre historiske mord på en time

I mødes med Randers Guide på Nonnernes gamle Kirkegård – Rådhustorvet. Derfra besøger I ”gerningsstederne”, så vidt vi kender dem!

Undervejs giver Jan sine fantastiske fortællinger, som er velegnede for både børn og voksne, om disse tre drabelige mord fra middelalderens Randers. I hører om Niels Ebbesen, der slog den tyske Greve Gerhardt ihjel, efter sigende for at redde byen, men var det nu også det? Det andet mord er mordet på Niels Paaske. Hvordan gik det morderen Lave Brock fra Gammel Estrup? Og så var der den rasende, men smukke Bodil Steens, der blev ansat som hønsepige på Dronningborg Slot og slog både børn, tjenestefolk og andre ihjel.

Alder: Fra 7 år og op.

Tid: Torsdag d. 17.10. kl. 16.00-17.00.

Sted: Start ved Rådhustorvet, (Nonnernes Kirkegaard), 8900 Randers C.

Tilmelding: Køb billet på www.goranders.dk.

Andet: Vi går ca. 1,5 km rundt til mordstederne.

Arrangør: GoRanders.